Renovering af familie- og ældreboliger.
Disse familie- og ældreboliger i Søborg har gennemgået en større renovering, hvor 482 elementer er blevet udskiftet til UnikFunkis vinduer og døre.
Elementerne er produceret i træ/alu EnergiPlus med 3-lags glas.
UnikFunkis EnergiPlus er en meget energieffektiv serie, hvilket resulterer i lavere opvarmningsomkostninger.
Boligområdet ligger i nærheden af større trafikerede veje, og der har derfor været stor fokus på overholdelse af lydkravene til elementerne, så beboerne kan nyde et mere fredeligt og behageligt miljø indendørs.
PNP-BYG har i samarbejde med Friis Andersen Arkitekter stået for renoveringen for Gladsaxe Boligselskab v/DAB.